Tur til Axelborg og Christiansborg – invitation til medlemmer
Sønderjysk Familielandbrug inviterer gratis prøvemedlemmer på besøg hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg samt efterfølgende guidet rundvisning på Christiansborg i København. Øvrige medlemmer er også velkomne til at deltage.
Sønderjysk Familielandbrug har fornøjelsen af at invitere både foreningens nye gratis prøvemedlemmer (eventuelt med ledsager) og øvrige medlemmer på en tur til Axelborg i København. Her vil deltagerne – udover at nyde turen og lære andre medlemmer at kende – få en guidet rundtur i Landbrug & Fødevarers hovedkvarter og få indblik i organisationens arbejde for erhvervet.
Efterfølgende går turen gennem det indre København til Christiansborg, hvor der vil være guidet rundvisning og middag i Snapstinget, inden hjemturen mod Jylland.
På turen deltager repræsentanter fra Sønderjysk Familielandbrugs bestyrelse.
Der er plads til 30 deltagere, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Dato og tid
Torsdag den 19. februar 2026 kl. 06.00 – ca. kl. 20.00
Program
06.00 – Afgang fra Løgumkloster
Mødested: Landbrugsrådgivning Syd, Rådhusstræde 2, 6230 Løgumkloster
06.50 – Busstop for evt. påstigning ved Vejen Øst Samkørsel
10.00 – Ankomst til Axelborg i København
10.15 – Besøg hos Landbrug & Fødevarer
-
Velkomst og introduktion ved Anders Søgaard
-
Indlæg ved formand for Familielandbruget Anders Kjær om samarbejdet mellem Landbrug & Fødevarer og Familielandbruget
-
Indlæg ved Niels Lindberg om udviklingen i CAP-forhandlingerne (fordeling af EU-støtte fremover)
-
Indlæg ved Karen Post om Grøn Treparts arbejde i 2026
-
Fagpolitisk rundtur på Axelborg med afslutning på bygningens top med udsigt over Tivoli og det indre København
14.00 – Afgang til fods mod Christiansborg via Rådhuspladsen m.v.
14.30 – Indtjekning på Christiansborg
15.00 – Rundvisning på Christiansborg ved Kris Jensen Skriver
16.30 – Aftensmad i Snapstinget
17.15 – Afgang med bus mod Jylland
Ca. 20.00 – Ankomst Vejen Øst Samkørsel
Ca. 21.00 – Ankomst Løgumkloster
Praktiske oplysninger
-
I bussen på vej mod København serveres kaffe og rundstykker.
-
Der vil være vand og sodavand på hele turen.
-
Bussen har en stram tidsplan og venter derfor ikke på forsinkede deltagere.
Vi glæder os til at hilse på jer alle undervejs.
Tilmelding
Tilmelding sker ved at ringe til receptionen på telefon 73 74 20 20 eller sende en mail til lrs@lrs.dk
Frist for tilmelding: Mandag den 16. februar 2026 kl. 12.00
Pris
Deltagelse er gratis. Bemærk dog, at der er begrænsede pladser (30 deltagere), som fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Villy J. Larsen på mobil 30 16 21 01 (læg evt. besked) eller på mail vjl@lrs.dk