Vi står og kigger tilbage på et år, hvor dansk landbrug har opnået flere sejre. Det vil vi gerne dele med vores medlemmer. Sejre, vi har kæmpet for sammen med bl.a. Landbrug & Fødevarer. Vi er, og vil også i 2024 være med i fronten af dansk landbrug, så vi kan bibeholde fællesskabet og liv på landet i landdistrikterne fremover.
Nogle af de politiske resultater 2023 (L&F):
Vi skal have flere unge ind i landbruget og hjælpe dem med at gøre det muligt, at komme i gang. Derfor er der stor glæde over, at flere unge landbrugere får adgang til etableringsstøtte efter
regelændring. Dertil kommer der også flere penge og unge til erhvervsuddannelserne, hvor bl.a. der kommer speciale i økologi på landbrugsuddannelsen.
Der kommer flere penge til fødevare- og landbrugsforskning. Der bliver bl.a. givet 50 mio. kr. til økologiforskning i 2023 og 70 mio. kr. i 2024. Der kommer tilskud til investeringer i miljø, klima og dyrevelfærd og så opprioriteres der indenfor den strategiske forskning i den grønne omstilling. Yderligere bliver der etableret planteafgiftsfonden og generelt bliver der afsat 2,6 mia. kr. til grøn forskning. Samtidigt er der lavet nye BNBO-regler.
En ny arbejdsmiljøaftale og udvidelse af fast trak-ordningen. Der kommer et nyt tilskud til overdækning af gyllebeholdere i slutningen af 2023. Der kommer en udskydelse af ansøgningsfristen for EU-støtte med 2 uger. Efterafgrødereglerne vil give landmændene mere fleksibilitet. Der er blevet lavet en forlængelse på 10 år af brugen af glyphosat og dispensation til anvendelse af Reglone. Afgræsning af PFAS naturarealer. Dertil er der afsat 80. mio. kr. mere til udtagning af lavbundsjorde.
Formand Antoni Stenger er i tæt kontakt med fødevareministeren omkring Planteavlskonsulenternes arbejdsforhold, der startede med et foretræde for udvalget og derefter et Tema møde, hvor ministeren og andre rådgivningskontorer deltog. Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer og mange flere bakkede os fuldstændigt op. De eneste der ikke har erkendt problemerne, er sjovt nok repræsentanterne fra Landbrugsstyrelsen. I skrivende stund er jeg blevet varskoet et opkald fra Ministeren.
Der har været en 2end opinion på vandplaner. Vores planteavlschef i Landbrugsrådgivning Syd har skaffet øget vandmængde til et medlem i Aabenraa kommune efter hun havde anket sagen. Vi kan desuden berette, at efter forespørgsel ved Tønder kommune så er det bekræftet at Brede å udvalget afslutter sit arbejde i 1. kvartal af 2024 med idekatalog.
Vidå udvalget genoptager arbejdet med hjælp fra en ekstern konsulent og forventer arbejdet afsluttet i sidste kvartal med et idekatalog. Som der blev fremlagt på Delegeret møde i november 2023, så er det blevet godkendt at der kommer et nyt videncenter til jordbrugets uddannelser. Det bliver spændende at følge med i.
Har du set det seneste arrangement? Ellers kig ind på vores hjemmeside, hvor vi allerede er i fuld gang med arrangementer for 2024.
Vi nærmer os Årsmødet i Sønderjysk Familielandbrug, så sæt kryds i kalenderen allerede nu mandag d. 25. marts kl. 18:30 på Agerskov kro.
Vi ønsker alle vores medlemmer et rigtigt godt nytår.