Fravælg lån til stigning i grundskyld og ejendomsværdiskat

Fravælg lån til stigning i grundskyld og ejendomsværdiskat

Fravælg lån til stigning i grundskyld og ejendomsværdiskat

I vores sidste nyhedsbrev fra Landbrugsrådgivning Syd skrev vi om dette emne.

Hvis din boligskat stiger, kan du indefryse stigningen med et lån, som først skal betales tilbage, når du sælger din ejendom.

Der er en minimumsgrænse på 297 kr. i 2024 og 307 kr. i 2025. Lånet forrentes i 2025 med 2,66 pct.

Skat opretter automatisk et lån, hvis du er blevet opkrævet for lidt i boligskat på din forskudsopgørelse for 2024.

Det sker, når Skat beregner årsopgørelsen for 2024 i marts 2025.

Ønsker du ikke dette lån for 2024, skal du aktivt gøre noget inden 31/12 2024.

Du kan fravælge det på din forskudsopgørelse, som vi skrev i sidste nyhedsbrev, eller du kan gå ind på www.vurderingsportalen.dk/fravaelglaan

I forskudsopgørelsen for 2025 beregnes automatisk indefrysning af stigningen i grundskylden, men ikke på ejendomsværdiskatten.

Hvis du ikke ønsker indefrysningen af stigningen i grundskylden, skal du aktivt gøre noget inden 31/12 2025 ved at fravælge det på din forskudsopgørelse.

Hvis din ejendomsskat er steget fra 2024 til 2025, kan du bede om at få den nedsat til samme beløb som i 2024.

Det beløb, din ejendomsværdiskat bliver nedsat med, vil blive opkrævet via din årsopgørelse for 2025 med mindre du aktivt beder om et tillægslån.

Det kræver du er tilmeldt indefrysningsordningen på din forskudsopgørelse for 2025 senest den 31. december 2025 og du udfylder en blanket på www.vurderingsportalen.dk