Ind med bilagene – ud med bekymringerne!
Ind med bilagene – ud med bekymringerne!
Når du indleverer dine bilag løbende, hjælper du med at holde styr på bogføringen. Det giver ro i maven, og derudover giver det både dig og din rådgiver et bedre overblik over din økonomi.
Det er vigtigt, du sender dine bilag ind løbende, efterhånden som du modtager fakturaer og afregninger. I henhold til bogførings- og momslov skal et bilag bogføres senest på betalingsdatoen.
Afleveres bilagene ikke løbende – giver det os udfordringer.
Når et bilag indsendes digitalt, bliver det behandlet og bogført løbende af Intercount og herefter set på af din revisorassistent. Her vil det blive kontrolleret, at bilaget er bogført på den rigtige konto, og Intercount får besked om evt. rettelser. Nu ved Intercount, hvor et givent bilag skal bogføres og vil gøre det rigtigt næste gang, den støder på bilaget.
Hvis et bilag ikke indsendes løbende, men samlet i slutningen af en periode, vil et forkert placeret bilag være sat forkert i hele perioden, og derved vil der skulle bruges mere tid på fejlrettelser.
Det vil vi gerne undgå.
Bruger du allerede den digitale bogføring?
Er du allerede digitalt sat op med dit system, er det nemt og hurtigt at sende dine bilag ind både via computeren og Intercounts telefon-app.
Har du brug for lidt hjælp til enten installering af app’en eller lidt information om, hvordan du indsender, så tag endelig fat i din rådgiver eller tilmeld dig et af eftermiddagsmøderne, vi har i øjeblikket på dit lokale regnskabskontor.
Har du ikke digital bogføring endnu?
Hvis du ikke afleverer dine bilag digitalt, vil vi stadig gerne have, du sender bilagene løbende til din rådgiver. Det gør, at vi bedre kan planlægge vores arbejdstid.
Kontakt eventuelt din rådgiver, hvis du ønsker at få digital bogføring. Det er nemt og hurtigt at få dig i gang.
Undgå flaskehalse og hastværk:
Vores robot, der hjælper med registreringerne af dine bilag, arbejder bedst, når bilagene kommer ind løbende. Det udligner datapresset på systemet og sikrer, at der ikke opstår nedbrud og flaskehalse. Hvis alle indsender hele periodens bilag i slutningen, risikerer vi systemfejl, og at vi ikke kan overholde deadlines. Det skal vi undgå.
Du sparer ikke penge ved at vente. Tværtimod er løbende bilagsindlevering en fordel for både din virksomhed og vores fælles arbejdsproces.
Har du brug for hjælp, så find din rådgiver her: Kontakt rådgiver