Tilskud til unge landmænd åbner snart – kan du søge i år?
Er du under 41 år og enten etableret inden for de seneste 4 år – eller i gang med at etablere dig nu? Så har du mulighed for at søge etableringsstøtte til unge landmænd.
Ansøgningsrunden åbner 2. februar 2026 og lukker igen 20. april 2026.
Det er vigtigt, at du har styr på regler og krav, inden du går i gang med ansøgningen.
Tilskuddets størrelse
Du kan søge:
- Fuldtid: 729.000 kr.
- Deltid: 364.500 kr.
Har du tidligere søgt støtte på den gamle ordning, vil beløbet som udgangspunkt blive modregnet – medmindre du allerede har modtaget støtte for alle 5 år. I så fald kan du desværre ikke søge denne ordning.
Vigtigste betingelser
- Du skal være under 41 år på etableringstidspunktet
- Arbejdskraftbehov på mindst
- 830 timer ved deltidsansøgning
- 1.655 timer ved fuldtidsansøgning
- Etableringen må ikke være mere end 4 år gammel (tidligst 1. februar 2022)
- Der er uddannelseskrav, men praktisk erfaring kan godkendes
- Du skal eje mindst 25 % af virksomheden og have over 50 % stemmeret
- Opretholdelsesperioden er 3 år
- Der er krav om skiltning på virksomhedens profiler på sociale medier
Uddannelse og dokumentation
Har du ikke den 4-årige landbrugsuddannelse eller en tilsvarende godkendt uddannelse, kan du kontakte en landbrugsskole og få lavet en realkompetencevurdering, hvor din praktiske erfaring vurderes som tilsvarende uddannelsen.
Du skal enten have:
- En skriftlig købsaftale, eller
- Et endeligt skøde/ejerbogsregistrering
Dokumentationen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 4 år gammel.
Har du ikke planer om at købe ejendom, eller har du lejet staldanlæg eller jord, kan du stadig søge. Her skal det i stedet dokumenteres, at du har overtaget eller købt besætning eller driftsmateriel.
Du kan søge støtte til:
- Etablering – hvis du er i gang med at etablere din virksomhed
- Fastholdelse – hvis du allerede har etableret din virksomhed
Har du brug for hjælp?
Ønsker du hjælp til din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Carina Kryger fra vores Driftsøkonomi afdeling.